Broutchek i gudmors spisekammer
Mad
Som barn var jeg fascineret af maden, som ildfluerne spiste i historien og spekulerede på, hvordan den smagte, da Broutchek syntes at elske den så meget.
Min søn David Zacharias Nielsen hjalp mig med at gennemarbejde opskrifterne til bogen.
David Zacharias Nielsen
Født i Danmark i 1983
David har altid interesseret sig for madlavning, og har siden han var helt lille eksperimenteret med, hvad der var at finde i køkkenskabene, i sin mors køkkenhave og i det halvtomme køleskab. I 2004 blev han udlært kok fra Hotel & Restaurant Fru Larsen, Langå, og har siden da arbejdet som kok på en række velrenommerede restauranter rundt omkring i Danmark og i udlandet. Han har blandt andet sejlet med Kongeskibet Dannebrog samt anvendt sine kokkeevner i sin tid som privat kok på Den Danske Ambassade i Slovakiet.
I dag udfolder David sin interesse for gastronomiens verden gennem sin virksomhed Food Walk® (www.foodwalk.dk), hvor visionen er at fremme den gastronomiske turisme I Danmark.
David Zacharias Nielsen
Som barn ønskede jeg at vide, hvordan ildfluernes mad smagte. Det var nok Broutcheks begejstring for maden, der vakte min nysgerrighed.
Samtidig med at jeg ville finde ud af, hvor jeg skule rejse hen for at se ildfluer, havde jeg også et ønske om at smage og lære at lave Broucheks yndlingsretter. Allerede da vidste jeg, at opskrifterne skulle med i min bog. Det var vigtigt for mig, at jeg ikke havnede i et hotel eller skolekøkken for at lære det, men i stedet kunne komme alene ind i et køkken i et tjekkisk hjem. Et smukt køkken med sjæl i. Mine ønsker var store uden nogen som helst anelse om, hvordan ønskerne skulle kunne indfries.
Først lavede jeg en liste med hver eneste ret, som jeg ønskede at finde opskrifter til. Det skulle ikke bare være fra et opslag i google, men det skulle være ægte, gennemprøvede opskrifter fra mennesker som i forvejen elskede og kendte Broutcheks mad.
At jeg skulle til Jimramov var afgjort. I 2013 hjalp den tjekkiske ambassade, København, med at skabe kontakt til Jimramovs borgmester, Josef Homolka, som tilbød at samle mig op i lufthavnen i Prag, da han kunne kombinere det med forretninger. Det var jeg glad for, da Jimramov ligger afsides, og den offentlige transport virkede uoverskuelig for mig at planlægge. Bilturen fra Prag til Jimramov tog to timer og jeg ankom den 10. juli 2013.
Borgmesteren kendte mine ønsker for mit ophold i Jimramov gennem vores tidligere kommunikation. Nu var jeg ankommet, men uden at ane, hvordan jeg selv kunne få noget til at ske. Det viste sig snart at borgmester Homolka havde lagt planer for mig.
Tidligt om morgenen den følgende dag inviterede han mig hen til sit kontor, hvor jeg mødte Dobra og Jitka. Begge kvinder på min alder. Dobra skulle lave mad med mig i Jitkas køkken. Jitka var pensioneret lærer, og hun ville oversætte. De var to vidunderlige kvinder, og det var som om jeg altid havde kendt dem. Latteren fyldte snart Jitkas køkken, mens det hurtigt blev indlysende, at Dobra både var en professionel og dygtig kok.
Der ramte jeg jackpot. Jitkas køkken og Dobras mad blev så meget mere og bedre, end jeg havde ønsket.
Jitka og Dobra
Jitkas køkken
Jitkas køkken
Et meget enkelt, lille køkken med kunst på væggene og lette gardiner som bevægede sig i den lette brise fra vinduet. Jeg var fuldstændig betaget.
Hvor jeg for et år siden ikke vidste, der var en by der hed Jimramov, var jeg nu havnet i Jitkas varme og venlige køkken med min helt egen professionelle og vidunderlige kok.
Jitkas køkken
Kværn til valmuefrø (birkes)
Birkes kværnes til kvarkboller
Dobra serverer Broutcheks kålsuppe
Kålsuppe i kolonihavehuset
Onsdag den 11. juni hjalp min yngste søn David med at afprøve opskrifterne her i Danmark.
Vi startede ud tidligt om morgenen. Købte for 208 kr. i Føtex. Kørte til "Blixen", hans selvbyggede kolonihavehus i Hadsten. Vi havde en sjov dag og vejret var smukt. Vi kogte og bagte alt i hans lille køkken. David tilføjede små ændringer til opskrifterne, og alt var lækkert. Vi havde så meget mad.
Heldigvis skete det, at jeg skulle besøge 6.A på Hadbjerg skole den følgende dag. Eleverne havde alle læst manuskriptet til bogen, for at give mig respons.
Så jeg tog alt bagværket med mig. Børnene blev både overrasket og glade, da alle Broutcheks yndlingskager i stor mængde blev tilbudt. De spiste hver en krumme og nød det i lange baner.