Jan Karifiat

Jan Karafiat

Forfatteren til oprindelige fortælling Ildfluerne.

Jan Jindrich Karafiat blev født den 4. januar 1846 i Jimramov, som på den tid var en by i det østrigske kejserrige. Han døde den 31. januar 1929 i Prag i det daværende Tjekkoslovakiet. 

Karafiats mor hed Josefa Loukotova, og hans far hed Frantisek Karafiat. Før Josefa blev gift med Karafiats far, var hun blevet enke efter Masik Frantisek og havde fået fire børn med ham. De fire børn hed Jindraska, Josefka, Kornelie og Frantisek.
Karafiats mor og far fik seks børn sammen, der hed Anna, Marie, Kristina Aloisie, Jan Hindrich, Josef og Lucia. Lucia døde da hun var seks år gammel.
Karafiat fortæller, at alle de ti søskende havde stor kærlighed til hinanden. En af hans søskende var handicappet. Karafiat brugte de ti søskende som inspiration til Broutcheks børn.

Huset i Jimramov hvor Jan Karafiat blev født

Hvordan fik Karafiat idéen til at skrive historien om ildfluerne?

På en varm sommerdag, var han på en vandretur mellem Pecek og Bosina. Han stoppede op nær Horatve, hvor han satte sig for at hvile. Mens han sad der, studerede han en sværm af insekter, der svirrede rundt omkring ham. Dette var begyndelsen til den historie, der senere skulle tage form i hans tanker.

I 1866 begyndte Karafiat at læse til præst i Den Evangeliske Kirke.
Fra 1871 - 1872 var han i Edinburgh i Skotland i forbindelse med arbejdet som præst. I kirken dér mødte han en lidt ældre kvinde, der ønskede at lære tysk. Da han kunne tysk, spurgte hun ham, om han ville lære hende det. Kvinden var Jane D. Buchannan, som var af fornem slægt. Hun ville gerne vise Karafiat gården Auchenthorlie, hvor hun blev født. På en gåtur ved Auchenthorlie, fandt de en bænk og satte sig. Her fortalte Karafiat hende om sin idé til eventyret om ildfluerne. Jane blev meget begejstret og syntes, idéen var så god, at han skulle skrive eventyret ned.

På forsiden af denne gamle bog om Broutchek har illustratoren syntes, det var en god idé at tegne nelliker udenpå bogen, fordi Karafiat betyder NELLIKE. Nelliken er også blomsten for januar måned, som er måneden for Karafiats fødsel.

Jan Karafiat fik arbejde som lærer på Den Evangeliske Skole i Caslev i Tjekkiet fra 1872 – 1875. Karafiat var ikke glad for at være der. Han syntes, der var for få lærere til at undervise børnene, og lønnen var meget dårlig.

Der skete to sørgelige ting for Jan Karafiat, mens han arbejdede på skolen. En af hans gode venner døde, og den unge kvinde, Herminka, som han nærede varme følelser for, blev forlovet med en anden.  Selvom begge dele var en katastrofe for ham, følte han, at Gud var barmhjertig, og det var på dette tidspunkt, Karafiat nedskrev historien om ildfluerne.


Janes og Jans venskab varede i over 40 år, og hun blev inspiration til Janninka i bogen. Karafiat sagde om Jane, at hun var hans engel, og at hun var årsag til, at han fik nedskrevet historien om ildfluerne. Jane sagde, at bogen var en gave fra Gud.
Mens Jane endnu levede, blev alle udgivelser af ”Broucci” dedikeret til hende.

Josefa Loukotova og Frantisek Karafiat

Jan Karafiats forældre
Frantisek Karafiat og Josefa Loukotova.
Josefa havde 4 børn med sin første mand der døde. Sammen med Frantisek fik hun 6 børn, hvor Jan Hindrich var det tredje barn.

Jane Buchannan

Jane blev født den 19. september 1819 i Glasgow og døde den 11. januar 1912 i Edinburgh. Jan Karafiat var 27 år yngre end Jane Buchannan. Ligesom Janninka blev Jane heller aldrig gift. I øvrigt var Karafiat og Buchanan begge børn i en søskendeflok på ti.
Herminka Schleicherova
Karafiats ungdomskærlighed hed Herminka Schleicherova. På et tidspunkt, hvor han ikke kunne finde en ledig stilling som præst, tog han til Køln ved Rhinen i Tyskland. Karafiats opgave var at tage sig af Gustav Langens fire teenagedrenge. Det var en velhavende evangelisk familie, hvor moderen for nylig var død. Det var her, han første gang hørte om Herminka.
Herminka var Gustav Langens niece og kusine til de fire sønner. Hun boede i Antwerpen og var på besøg i Køln. Denne korte episode gjorde et varigt indtryk på ham.
Karafiat mødte Herminka første gang i en stor smuk park med pavilloner i Køln. Det var Kristi Himmelfartsdag, alt stod i blomst. Det var i maj 1869.
Da de gav hinanden hånden, føltes det, som om de havde kendt hinanden altid. Hun virkede rar. Lille, med et dejligt åbent ansigt, men ikke en skønhed. 
Denne korte episode gjorde et varigt indtryk på ham.
Da Jan senere så hende fra sit vindue, fik han lyst til at gå ud til hende, men han blev, hvor han var. Han var for genert. Han elskede hende, men var ikke modig. Desuden vidste han, at hendes familie ikke ville kunne acceptere ham. Han var jo en fattig ung præst. Herminkas far ønskede, at hun skulle gifte sig med sin rige onkel Eugene Langen, i Antwerpen. Eugene var enkemand ligesom sin bror, Gustav Langen. Den 22. maj 1873 blev hun gift og blev dermed både Eugenes hustru og niece, 24 år gammel.

Kirken i Velka Lhota, Bøhmen, Tjekkiet

I 1781 bekendtgjorde den østrigske kejser Joseph den II, at det var tilladt at have andre kirker end den katolske. I 1782 begyndte forsamlingen i Velka Lhota at bygge en kirke, som ifølge loven ikke måtte have klokketårn, og indgangen skulle være usynlig fra vejen. Kirken i Velka Lhota stod færdig i 1783. Det havde været en stor opgave at bygge den, fordi folk var så fattige. Jan Karafiat var præst i 20 år for menigheden i Velka Lhota fra 1875 – 1895.

Afslutning

De sidste kapitler af bogen blev afsluttet den 17. september 1874, mens han var hjemme på ferie i Jimramov.
Han betalte selv for udgivelsen et år senere i Prag, men der skulle gå 20 år, før bogen blev rigtig kendt og populær.
I juni, få måneder før bogen var færdig, blev Karafiat kaldet til at være præst for menigheden i Velka Lhota. Der var han præst i 20 år, hvorefter han flyttede til Prag og tjente der til 1918. Han blev ved med at prædike til sin død i 1929.