På min rejse med ildfluerne har jeg lært, at det er dejligt at have drømme, men du skal have tillid til dem. Når du sætter den ene fod foran den anden og begynder at gå, og når du arbejder så godt du kan, vil muligheder åbne sig på din vej.

Den sværeste del af denne rejse var den aften, jeg stod på gaden og mistede troen på mig selv og på bogen. Jeg havde fået teaterforestillingen i gave sammen med historien om, hvad "Ildfluer" havde betydet for de jødiske børn i Terezín. Jeg vidste nu, at det ikke var tilfældigt, og at det blev vigtigt for mig at dele historiens betydning for børnene i Theresienstadt, men pludselig følte jeg, at teateret helt havde taget over, og selve bogen var blevet ubetydelig.

Børnene i Tjekkiet havde en naturlig kærlighed til historien. Den havde fået et særligt sted i deres hjerter gennem mange forskellige udgivelser af bøger, film, tv-serier. Ligesom deres mødre og fædre havde læst bogen højt for dem, fordi deres forældre selv elskede historien om ildfluerne. Måske prøvede jeg at lave bogen i det forkerte land? Hvem var jeg, at jeg kunne tro, at min bog om ildfluerne ville kunne vække den samme kærlighed til historien i danske børn i dag? Spørgsmålene væltede ind over mig. Kunne jeg skabe nok interesse omkring min bog til, at nogen ville udgive den? Jeg var så tung om hjertet og nedslået i de få dage.

 

Det var Emil og hans gode ven og kollega, Michael Grambow, der løftede mit hjerte igen og gav mig håb. De udførte hele bogens lay-out og løftede det op på et professionelt niveau, jeg ikke havde forestillet mig var muligt. Alt det gjorde de frivilligt. Emil fortalte mig så, at han ville udgive bogen. Jeg kan ikke beskrive, hvad det betød for mig. Det føltes så rigtigt.

Med dette lærte jeg, at de modløse øjeblikke kommer. Der hvor du begynder at tvivle, fordi du ikke kan se, hvad der er rundt om hjørnet. Det er præcis i disse mørke øjeblikke, at du, mere end nogensinde, skal holde fast i din tro og dit håb om at, der kommer en udvej.

Mit sidste kæmpe store tak går til min søn Emil og datter Rebecca Camilla Nielsen, der som min eneste datter kommer mig til stor og kompetent hjælp med at udarbejde denne hjemmeside for mig.

 

Jeg ville ikke være tro mod mig selv, hvis jeg ikke anerkendte min Himmelske Faders hånd i alt dette. Jeg er ikke i tvivl om, hvor meget Han har hjulpet mig. Jeg har ofte set Hans store hånd i bevægelse, hvor Han har sat ting på plads lige på det helt rigtige tidspunkt for mig. "Serendipity" (et lykketræf) er mit yndlingsord på engelsk. Jeg støder dagligt på det i mit liv.

 

Jeg vil slutte med et citat, nogen engang delte med mig:

"To personer kan gøre hvad som helst sammen, så længe én af dem er Gud."